Om kunstneren:
Tribal Ink er et svensk raprock band som blev kickstartet af et svensk talentshow ved navn Wannabe i 2002. Her skulle deltagerne danne et rockband, skrive en sang, og derefter dyste mod de andre rockbands. Førstepræmien var en pladekontrakt.
Tribal Ink vandt, og deres single "To My Face" blev udgivet. Den blev ikke nogen stor success, men alligevel ville bandet udgive et fuldt album. Det kom til at hedde "Surrounded by Freaks", og det blev en endnu mindre success end singlen. Alligevel forblev bandet samlet.
Bandet forblev "underground" indtil 2007 hvor de pludselig steg i popularitet, på en højest mærkværdig måde. En eller anden var kommet til at bytte rundt på en mp3 med Linkin Park's "What I've Done" fra deres album "Minutes to Midnight" som blev udgivet samme år, og Tribal Ink's "Refugee", og lagde den ud på diverse fildelingsklienter, bl.a. Limewire.
Dog fandt fans hurtigt ud af, at det ikke var "What I've Done" de havde hentet, men en anden sang. Der gik et par måneder inden det kom i lys at sangen rent faktisk var "Refugee" med Tribal Ink, indtil da har folk troet at det var "Leave out All the Rest" (også af Linkin Park) eller en sang af Chester Bennington fra Linkin Park's gamle band, Grey Daze.
Tribal Ink fik en del popularitet her, og planlagde at udgive et album mere kaldet "Graham McRae". Dette blev dog aldrig til noget, da bandet gik fra hinanden i 2008. Grunden til at bandet gik i opløsning forbliver ukendt.
Selve albummet:
Det første man ser på et album er selvfølgelig coveret. Surrounded by Freaks' cover ser sådan her ud:
I alle disse år (det må så være tre år) har jeg prøvet at løse gåderne "Hvad fanden skal dette albumcover forestille?" og "Hvordan fanden er dette cover relevant til titlen på albummet?" Spørgsmålene er mange, men lad os ikke bruge for meget tid på det. Videre til indholdet:
Det første på albummet er en instrumental intro, kaldet "Tribalistic Cuts". Ikke noget specielt her. Videre.
Den første sang på albummet er "When You Thought", er, efter min mening en meget hårdt måde at starte albummet på. Det er en af de få sange med screamo i, og det lyder rigtig fedt, men det ville have været bedre at starte ud med en anden sang, som f.eks. "California Love" som er lidt blødere og mere "catchy". Jeg kan godt lide sangen, men det er ikke en god sang at starte ud med. 5/10.
Den næste er "To My Face", ville også være oplagt at starte ud med. De elektroniske trommer i starten af sangen, og scratch-lydene i baggrunden lyder rigtig fedt blandet med et utrolig ørehængende omkved. Jeg kan rigtig godt lide den her sang. Den er ikke for kompliceret at høre på, men alligevel har den nok elementer til at virke "tredimensionel". Guitaren bliver dog lidt ensformet at høre på. 7/10.
"Don't You Push Me" er den mest rap-agtige sang på albummet. Jeg er ikke så vild med rap som jeg var for nogle år siden, men sangen er alligevel udemærket. Omkvedet er meget kedeligt, og det samme er beatet. Det eneste der er værd at høre er de to vers, hvor det første bliver gentaget igen med den første del autotunet. Hvem ville have troet det? 4/10.
Efterfølgene kommer "Refugee", den sang som folk kender hvis de kender noget på albummet. Den har en meget klasisk opbygning: Vers, omkved, vers2, omkved, omkved, *raaaaarghhh!!!!*, omkved, omkved. Det er den type sang man hører i et par dage og tænker "bedste sang EVAR!!!!" og så dropper derefter, fordi man nemt bliver træt af den. 5/10.
Næste sang er "California Love" og jeg undrer mig over hvorfor den ikke var først på albummet. Simpelt "beat" med hurtig, catchy rap omkring at L.A er "the city of sex", og så et omkved der sætter sig fast på din hjerne i det næste halve år ligemeget hvad du gør for at få den ud. Denne sang burde tage "When You Thought"'s plads. 5/10.
Track 6 på albummet hedder "Right Behind You" og er en typisk ulykkelig kærlighedssang, dog er den blandt de hårde sange på albummet. Sangen er tungere på guitar end de fleste sange på albummet, og alt i alt en sang jeg kan blive ved med at høre. "Whisper" effekten som bruges ca. midt i sangen virker rigtig godt. Det får sangen til at virke både hård og blød. 8/10.
Vi er kommet til "Living on a Lie". Der er ikke så meget at sige om den her sang. Den er meget generisk og "chill". Omkvedet er, i modsætning til de fleste andre sange efter min mening, den bedste del af den her sang. 5/10.
"Try to be Me" lyder somom de prøvede at lave en sang man kunne danse til, og det fejlede. Jeg kan ikke forestille mig den som et club hit, så det er bare en generisk højt-tempo raprock sang. Ikke noget specielt, bare album filler ligesom "Living on a Lie". 4/10.
Den ottende sang er "I'm Free". Den har den mest cool-lydende og mest øreskadende "bip" lyd lige før et vers. Den elektroniske del bliver lidt for meget i den her sang, men ellers er det en udemærket højt-tempo raprock sang, lidt ligesom "Try to be Me", bare bedre. 6/10.
Sangen "I'm a Liar (Believe Me)" har det bedste guitar riff på pladen, og en virkelig gennemførst killswitch del, samt en unik og fed tekst. De elektroniske dele overtager ikke instrumenterne i denne sang, hvilket er godt. Dens tempo er højere end det gennemsnitlige på albummet, men ikke ligeså hurtigt som de to forrige sange. Alt i alt, en sang jeg sagtens ville kunne høre i lang tid uden at blive træt af den. 8/10.
"I Try So Hard" er en meget elektronisk sang, med en "ambient" agtig lyd ved versne. Det er en af de få Tribal Ink sange jeg virkelig kan anbefale til metalfans, eftersom dette er det tætteste de kommer på den "moderne" metal. Omkvedet er den bedste del ved sangen, versne bliver lidt "todimensionelle" at høre på. 6/10.
Den sidste sang er "Pick Me Up" og har et omkved der virker lidt fladt, pga. pauserne i teksten. Rappen i denne sang er dog ganske udemærket, og guitaren og de elektroniske lydeffekter lyder som går de hånd i hånd. 5/10
Alt i alt: Surrounded by Freaks kan anbefales til fans af både rock og rap, samt electronica.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar