onsdag den 3. august 2011

Velkommen

Jakob her, men de fleste kender mig nok enten som "Seeker" eller "Marstrand." Velkommen til min blog. Før jeg begynder at gå i detaljer med hvad den er til, vil jeg først gå i detajler med hvad min blog IKKE er:

Seeker Reviews er IKKE:
  • Et sted hvor jeg skriver hvad jeg har oplevet idag, og hvorfor det absolut er spændende at jeg fik en halv frysepizza til morgenmad. (Før folk stiller mig det spørgsmål, så ja, jeg fik faktisk en halv frysepizza til morgenmad dagen hvor jeg skriver dette indlæg)
  • Et sted jeg vil bruge til at hakke ned på den musik jeg ikke kan lide. Før du skriver "HLO KESHA R SQ DN BEST KVNDLIG MSUKER EVR SÅ LUK BIATCH!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!" så se nedenunder hvilke krav jeg stiller for at tage din besked seriøst.
Derimod ER Seeker Reviews:
  • Et sted hvor jeg vil dele mine tanker om diverse ting. Mest musik, men jeg anmelder gerne også anime, film, pc spil (ingen konsolspil dog. Jeg er for fattig til at anskaffe mig en) og alt andet der ikke kræver for meget af min tid. Skriv til mig hvis du har forslag.
Og allerede nu må nogle få af jer læsere tænke "Jamen Marstrand, hvorfor dele dine tanker? Vi ved allesammen, at du er et biaset røvhul, og at din mening rager mig en hængefisse." Og til jer, vil jeg sige et ord: "Hush".

Hvis du vil skrive til mig, enten for at prøve at overbevise mig om at X musiker ikke er så dårlig som jeg går og siger den er, eller fordi du ville nyde at læse min mening om X anime, album, film etc. etc. så send mig en mail, eller skriv til mig på enten facebook eller formspring. De to sidste vil nok være bedste, eftersom min mail er godt fyldt op med diverse spammails.

Dog vil jeg gerne hvis du vil overholde disse tre simple grundregler når du skal skrive til mig:
  1. Ordenlig grammatik. Venligst ingen chatsprog. Du skriver ikke på et mobiltelefon. Du har et helt tastatur til rådighed, så brug det. Sørg også for at det hele er stavet rigtigt inden du sender det til mig. Småfejl gør ikke noget, men hvis du har skrevet tre paragraffers ulæseligt nonsens, kan du ikke forvente at jeg tager din besked seriøst.
  2. Kort og præcist, tak. Jeg har hverken tid eller overskud til at læse dine livshistorie skrevet ned i en besked.
  3. Den tredje grundregl findes ikke. Det lyder bare bedre med "tre regler" end med "to regler", har jeg ikke ret?

1 kommentar:

  1. Hvor er du egentlig awesome xD
    (Kort og præcist nok, eh?)

    SvarSlet